Vangvejen 51, Harridslev, 8930 Randers NØ

Moderniseret 1- plansvilla med 4 gode værelser, nyere køkken og 2 nyere badeværelser

Vi byder jer velkommen til denne flotte rødstensvilla i Harridslev, hvor I finder alle hverdagens fornødenheder indenfor ganske få minutters gang. Harridslev er en by i en god udvikling, hvor flere unge familier bosætter sig for at skabe et trygt og godt liv for familien. Her er der skole og daginstitution, der er indkøb, gode transportmuligheder og fine cykelstier til Randers. Der er et velfungerende lokalt foreningsliv.

Villaen er opført i 1998 og er fuldmuret med flotte vandskurede vægge indendørs. Planløsningen er helt ideel, uanset om man er en ung børnefamilie, der har brug for gode værelser og to badeværelser eller ægteparret, der ønsker en nem og overskuelig villa med et minimum af krav til vedligeholdelse. Og villaen er med sit nyere køkken og 2 nyere badeværelser klar til indflytning.

Villaen er indrettet med et stort bryggers med skabe, lækkert køkken/alrum indrettet med masser af skuffeplads og uden overskabe, så køkkenet virker lyst og let. Der er en flytbar køkkenø (på hjul), så der hurtigt kan ændres på indretningen. I køkkenet er der brændeovn, der hygger og luner i den koldere tid på året. Køkken/alrummet har en god størrelse, så der er god mulighed for at holde familiens sammenkomster her.

Fra køkkenet er der åbent mod stuen, som er rummelig og nem at indrette. Fra stuen er der udgang til terrasse og haven.

Villaen byder endvidere på separat børneafdeling med to gode værelser og hertil lækkert badeværelse fra 2018 med bruseniche. Der er soveværelse med tilhørende stort forældrebadeværelse fra 2019 med bruseniche. Badeværelset er opført i de samme materialer som villaens øvrige badeværelse.
Ydermere er der et stort værelse, det i øjeblikket er opdelt af en let skillevæg, således at der er kontor i den ene del og viktualie-/depotrum i den anden del. Gipsvæggen kan nemt fjernes, hvis man ikke har brug for det ekstra depotrum.

Der er gulvvarme i både bryggers, på de to badeværelser, i køkken/alrummet og stuen.

Haven er dejlig ugeneret og byder på en skøn terrasse en skøn pavillion, der forlænger udesæsonen. Der er carport og et isoleret udhus på 30 m2. Ydermere er der brændeskur og cykelskur med lys og strøm.

Ring til os for fremvisning på 8710 4100 eller book på www.hellegade.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.