Hybenvej 28, 8920 Randers NV

Arkitekttegnetvilla med 5 værelser og stort lyst opholdsmiljø i forskudt niveau

Vi glæder os til at byde jer velkommen til denne fuldmurede villa, der er opført i spændende forskudte plan.

Villaen ligger i det attraktive Håndværkerkvarter, helt for enden af en lukket villavej, hvor I har skønne grønne områder som nabo. Hyggelige stier fører jer trygt rundt i det skønne områder med blandt andet Doktorparken som et fantastisk oplevelsesområde for børn og voksne.

Villaen, fik i 1997 udvidet boligarealet til i alt 170 m2. Og netop planløsningen lever til fulde op til nutidens krav til byggeri med 5 store soverum, 2 badeværelser og det moderne køkken/alrum med ovenlys og med flot trappe til nedsænket stue.

Der er følgende indretning: entre, stort køkken/alrum med hvide elementer, elegante grå fliser og et skønt ovenlys, der gør alrummet til et helt fantastisk rum at opholde sig i. Der er nedsænket stue med lækkert trægulv og hvorfra der strømmer masser af lys ind fra det store vinduesparti, hvor dørene kan åbnes op og man kan træde direkte ud på den skønne træterrasse.

Der er endvidere soveværelse med skabsvæg, kontor og 3 store børneværelser med gulvvarme. På værelserne er der ligeledes lækre trægulve. Det ene værelse har dør, så man også herfra kan træde direkte ud på terrassen. Villaen byder endvidere på 2 dejlige badeværelser og et funktionelt bryggers.

Overalt fremtræder villaen velholdt og indflytningsklar, med nye døre og vinduer fra Rationel fra 2019 og opvarmning med fjernvarme. Det kan dette være et ideelt valg for den unge familie, der gerne vil etablere sig i et attraktivt villakvarter, og som et muligt alternativ til nybyggeriet.

Der er garage og tilhørende værksted på 41 m2, hvor der er plads til både bil og værktøj, haveredskaber og et godt arbejdsbord.

Haven er velanlagt og yderst nem at holde og der er masser af plads til at børnene kan tumle på græsplænen.

Ring til os allerede i dag og aftal tid for fremvisning på 8710 4100 eller book på www.hellegade.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.