Tjærbyvej 77, Dronningborg, 8930 Randers NØ

Klassisk villa med garage på 59 m2

Klassisk rødstensvilla i 3 plan i Dronningborg tæt på indkøb, daginstitutioner, skoler og ikke mindst den skønne natur langs Randers Fjord.

Villaen er lys, indbydende og kan overtages hurtigt. Der er indgang via en lille entré til den flotte hall med svungen trappe til villaens førstesal. Stueplanet indeholder moderniseret køkken med hvide elementer og rigtig god plads omkring spisebordet. Fra køkkenet er der en stor åbning ind til en rummelig stue med brændeovn og udgang til høj vestvendt træterrasse med skøn udsigt. Der er ydermere et værelse samt et nydeligt badeværelse med lyse fliser og bruseniche.

Villaens 1. sal byder på en stor åben stue eller mulitirum, med god plads til hele familiens aktiviteter og derudover et værelse med skabsvæg.

Kælderen, der har god loftshøjde, rummer både vaskerum med toilet og 3 disponible rum.

Der er stor garage/værksted på 59 m2, som er helt idéelt til fritidsmekanikeren, bådentusiasten eller familien med flere biler. Bag garagen er der ydermere carport med overdækning.

Haven der omkranser villaen er nem at holde og primært udlagt i græs.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.