Berberisvej 3, Helsted, 8920 Randers NV

velholdt familievilla i attratkive Helsted.

For enden af en lukket vej, der grænser op imod grønne arealer, ligger denne skønne familievilla i det populære Helsted. Her er familien tæt på hverdagens aktiviteter, der er nemt til børnepasning, nemt til indkøb, og børnene kan, når den tid kommer, færdes trygt til skole. Der er en frivillig grundejerforening
”Hel-bo”, der med et stort lokalt engagement arrangerer festlige aktiviteter for både store som små hele året rundt.

Villaen er særdeles velholdt med blandt andet nyt tag i 2010, og der hersker en helt særlig stemning af ro og hygge. Et flot energimærke med karakteren ”B” er et stort ekstra plus for den unge familie.

Vi byder velkommen i entreen, og videre til det store spisekøkken med hvide elementer. Her er der masser af plads til et stort spisebord, så hele familien kan samles. Der er mulighed for at lukke op med stuen, så køkkenet kan udvides til et kæmpestort køkken/alrum.
Fra stuen er der adgang via til et værelse samt yderligere et meget stort værelse (tidligere anvendt til dagpleje), der sagtens kan opdeles, så det bliver til 2 værelser. Herfra er der en indgang/baggang.
Stueetagen rummer også et toilet samt et funktionelt bryggers hvorfra man har direkte udgang til carporten.
Villaens 1. sal er indrettet med en skøn stor stue med udgang til overdækket altan, hvorfra man kan sidde og nyde de smukkeste solnedgange over landskabet. Der er endvidere et stort soveværelse, 2 børneværelser, badeværelse med bruseniche samt et stort repos, der kan anvendes til kreativt område, gamer-område eller opdeles til yderligere et værelse.

Udenfor byder ejendommen på en skøn have, der er ideelt opdelt i flere ”rum” med legeplads, urtehave, græsplæne og terrasser. Der er en god stor muret carport med klinkegulv og isoleret værksted samt yderligere to redskabsrum.

Vi glæder os meget til at fremvise denne skønne familievilla for jer. Ring 8710 4100 og aftal tid.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.