Middelbovej 13, Kristrup, 8960 Randers SØ

Yderst velholdt og original rødstensejendom på blind villavej i det centrale Kristrup. Her får du let adgang til alt du behøver i hverdagen; hvad enten det er indkøb, pasningsmuligheder, uddannelse, sport, offentlig transport eller motorvej er det altsammen indenfor kort afstand.

Vi byder velkommen til ejendommen, der både er praktisk og veldisponeret i sin indretning.
Den indeholder forgang med garderobeplads og entré med hvide klinker. Herfra adgang til et dejligt køkken/alrum med skønt lysindfald og stor spiseplads. Fra køkken/alrummet er der skydedør ind til den rummelige vinkelstue med stort vinduesparti og udgang til både fliseterrasse til den ene side og hævet træterrasse til den anden side, hvor man kan sidde helt ugeneret og nyde kaffen. Der er stort soveværelse med faste skabe og derudover 2 gode værelser. Badeværelset har hvide fliser og sorte gulvklinker samt bruseniche og der er desuden et nydeligt gæstetoilet.

Matriklen byder også på en god garage og i forbindelse hermed et stort vaskerum. Forhaven hvor man bydes velkommen fra vejen, er pæn anlagt og indkørslen ligeså. Haven er fyldt med både solrige og skyggefulde hyggekroge - alt efter vejr og humør.

Vi glæder os til at fremvise ejendommen for dig - ring på tlf. 8710 4100.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.