Marienborgvej 22, 8930 Randers NØ

På Marienborgvej 22 i Randers NØ møder du denne klassiske gulstensvilla med en god indretning. Her får du tre værelser, et åbent opholdsmiljø og en skøn have, så her vil både singlen, den unge familie og det modne par trives.

Grundplanen er godt løst med opholdsmiljøet i den ene ende, soveafdelingen i den anden og dertil en funktionel kælder. Opholdsmiljøet udgøres af køkkenet og stuen i direkte forbindelse, hvor køkkenet præsenterer sig klassisk med hvide fronter. I stuen kommer der virkelig meget lys ind gennem det brede, sydvendte vinduesparti, som også har udgang til terrassen.

Soveafsnittet er i let forskudt plan, hvilket giver et spændende rumforløb. Det ene værelse er i niveau med opholdsmiljøet, mens få trin bringer dig op til de to resterende værelser og badeværelset med hvide fliser, gulvvarme samt bruseniche. Ydermere har værelserne det originale bøgeparket under gulvtæpperne.

Til slut byder kælderen på et godt vaskerum og to disponible rum, som er oplagte til eksempelvis viktualierum og hobbyrum. Der er endnu mere plads at hente i den gode garage, som tilmed har el-port.

Den dejlige have strækker sig mod syd, så her er der rigtig mange solskinstimer i vente. Det gælder eksempelvis på terrassen, som er helt ideelt placeret i krogen mellem hus og garage. Du får endda glæde af en terrasse mere, og så bliver den nemme plæne ledsaget af blomstrende, stemningsskabende beplantning.

Du bosætter dig centralt i Randers, hvilket betyder, at der er gåafstand til skole, indkøb og daginstitutioner såvel som busforbindelser og fritidsaktiviteter. Derudover er der få hundrede meter til den nærmeste skov, og centrum med butikker, spisesteder og det skønne miljø ved fjorden nås på cykel. Bilen opnår forbindelse til motorvejen på under ti minutter.

Kontakt os allerede i dag og bestil en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.