Frederiksgade 12, 8930 Randers NØ

Charmerende bolig med masser af potentiale på stille villavej

Nu har I muligheden for at sætte jeres eget præg på dette charmerende halve dobbelthus i Randers, der tilbyder masser af moderniseringsmuligheder. Her er højt til loftet på de to etager, og udenfor er der en dejlig, lukket og sydvendt have. Velkommen til Frederiksgade 12!

Der er tale om et solidt, ældre hus fra 1925, som præsenterer sig nydeligt med en murstensfacade og et matchende tegltag. Der er hertil mulighed for parkering i både carporten og garagen.

I sit nuværende format giver den velindrettede planløsning jer adgang til to stuer en suite, hvor indretningsmulighederne er virkelig gode. Den ene stue har desuden udgang til en hævet, sydvendt terrasse, der fører ned til haven. Køkkenet er det oprindelige med plads til et spisebord ud fra væggen. Etagen rummer også et toilet.

På førstesalen ligger værelsesafdelingen med tre skønne værelser, og her er også et retrobadeværelse med kar. I råder ydermere over en god kælder med egen indgang, som består af tre disponible rum, et toilet og et værksted.

Haven står flot med frodige træer og buske, og den omkranses af en tæt, opvokset hæk. Den er desuden orienteret perfekt mod syd, således solskinnet kan nydes dagen lang.

Adressen er yderst central med under et kvarter til midtbyen, ligesom nærmeste dagligvarebutikker blot ligger fem minutter væk på gåben. Der er ligeledes kort afstand til skoler, dagtilbud og offentlige transportforbindelser ved Randers Station, og der er flere rekreative områder tæt ved, herunder Doktorparken.

Kan I se potentialet? Så kontakt os for en fremvisning! Vi står altid klar med råd og vejledning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.