Marienborgvej 70, 8930 Randers NØ

Moderne og lækker 1-plansvilla i attraktivt villakvarter.

Boligen ligger tæt på de naturskønne områder omkring Bækkestien og i gåafstand til både børnehave og vuggestue, skole og indkøb. Området er veletableret og der er i øjeblikket en tilflytning af nye unge familier til området, der gerne vil bo trygt og godt i rolige omgivelser.

Boligen har gennemgået en større renovering i 2016/2017 med blandt andet nyt lækkert køkken og åbning mod stue og alrum, så indretningen er blevet helt i tråd med nutidens ønsker til indretning. I samme periode blev der opsat nye lofter, pålagt nye gulve i entre, stue, køkken og værelser, efterisoleret på loft og vandskuret vægge. I 2017 blev ejendommens døre og vinduer udskiftet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Marienborgvej 70, der har følgende indretning: entre/bryggers, lækkert køkken med hvide elementer og åben forbindelse til opholdsstuen. Nuværende ejer har dermed skabt et moderne køkken/alrum i åben forbindelse til opholdsstuen. Fra stuen er der direkte udgang til den skønne terrasse med lækkert gårdhavemiljø. Der er endvidere soveværelse med skabsvæg, to fine børneværelser, og badeværelse med badekar. Den tidligere entre er nu indrettet til en funktionel arbejdsplads, hvor der er god plads til skrivebord. Badeværelset er fra opførelsen, så her er der mulighed for at sætte sit eget præg på rummet.

Til boligen hører en skøn have med dejlig terrasse, drivhus og gårdhavemiljø. Det er en rigtig børnevenlig have, hvor man hele tiden kan have et blik på børnene.
Der er garage og en flot anlagt forhave.

Ring 8710 4100 for fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.