Kirketorvet 6, 2., 8900 Randers C

Til parret, der elsker by- og kulturlivet. Skøn tagterrasse. Mulighed for leje af P-plads i gården

I hjertet af Randers Centrum ligger denne yderst charmerende lejlighed med en fantastisk tagterrasse i en stemningsfuld og velholdt bygning fra 1894. Her får du en moderniseret bolig med kort gåafstand til alle hverdagens bekvemmeligheder og omgivet af byens smukke, gamle bygninger og torve.

Med den yderst centrale beliggenhed nær alle byens oplevelsestilbud og spisesteder henvender boligen sig i høj grad til det kulturinteressede par, livsnydersinglen eller husejerne, hvis børn er fløjet fra reden, og som ønsker et sted, hvor tilværelsen kan nydes uden udendørsarealer, der kræver en masse vedligehold. Boligen er nænsomt restaureret og moderniseret med respekt for de oprindelige detaljer, og med alt hvad man kan ønske sig af moderne komfort.

Fra entréen fordeler den spændende planløsning sig over hele 179 kvadratmeter i forskudte plan. Hjemmets hjerte er køkken-alrummet med en hyggelig spisekrog og et indbydende køkken med masser af skabsplads bag de lyse fronter samt hårde hvidevarer i stilrent stål-look. Den store stue indrettes nemt med såvel et langbord som en hyggelig sofasektion. Rummet får et generøst lysindfald fra karnapperne og komplementeres af det flotte gulv og de synlige loftsbjælker. Soveværelset er velindrettet med indbygget garderobeopbevaring, mens badeværelset præsenterer sig nydeligt med lyst inventar, bruseniche og dobbelthåndvask.

Videre finder du et værelse, der fx kan anvendes som børneværelse eller gæsteværelse samt et gennemgangsværelse, som oplagt kan anvendes som kontor/hjemmearbejdsplads. Endvidere tre disponible rum. Planløsningen fuldendes af en skøn, delvist overdækket tagterrasse, hvorfra I kan nyde udsigten til kirketårnet og de omkringliggende historiske bygninger. Du bosætter dig i kort gåafstand til Randers’ byliv, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Er det naturen, der trækker, når du fx Gudenåen og Vorup Enge efter få minutters gang.

Kan du se mulighederne? Så kontakt os for en fremvisning





Klik her for at se virtual reality i fuldskærm

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.