Humlehaven 11, 8920 Randers NV

I et godt kvarter, hvor I får nem adgang til Randers’ bymidte og hverdagens gøremål, finder I denne spændende villa. Grundplanen udfolder sig over to plan, hvor stueetagen tilbyder tre værelser og et godt opholdsmiljø, mens der er ekstra bonuskvadratmeter i kælderen, hvoraf 19 m2 er godkendt til beboelse.

Boligen er placeret højt, hvilket resulterer i en dejlig udsigt over området, og det er ikke mindst tydeligt i stuen. Her giver høje vinduespartier og en bred glasskydedør til altanen jer frit udsyn, ligesom det sikrer jer et behageligt lysindfald - det gælder også for udgangen til terrassen. Fortsæt til køkkenet, hvor de lyse elementer er arrangeret i U-form, hvilket i samspil med både under- og overskabe efterlader pænt med opbevaringsrum til køkkenremedierne. Etagen fuldendes af en værelsessektion med tre soverum og et badeværelse. Sidstnævnte er beklædt med grønne retrofliser og har både badekar og bruseniche.

På vej til kælderen passerer I det flotte indgangsparti med farvede ruder, og nede venter jer gode rum med mange muligheder. Blandt andet kan I se frem til et værelse, et badeværelse og et bryggers, ligesom I opnår direkte forbindelse med garagen.

Udearealet er nemt at gå til med terrassemiljø og en overskuelig plæne. En force er utvivlsomt, at haven ligger lige op til et stisystem omkranset af træer, som fører jer videre gennem byen. Til fods når I let busforbindelser, dagtilbud og indkøb, mens cyklen hurtigt fragter jer til skole, fritidsaktiviteter og Randers Station. Endelig kan bilen komme til motorvejen på lige under fem minutter.

Kontakt os for at høre nærmere - vi tilbyder gerne en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.