Kornagervej 10, 8920 Randers NV

Solidt hus med nyt tag og vinduer fra 2010. Skøn udestue, der skal opleves.

Denne velholdte villa ligger på en stille villavej i den nordvestlige del af Randers, tæt på både skole og børneasning, et stort udbud af dagligvarebutikker, transport og nem adgang til motorvejsnettet, så det er nemt at pendle mod Aarhus eller Aalborg.

Villaen, der er opført i 1973, har et boligareal på 135 m2 og med de 20 m2 udestue har denne villa en særdeles god planløsning, hvor der er virkelig mange muligheder for at indrette sig. Huset har fået en tilbygning i 1979 med hems, så der er gode muligheder for en teenageafdeling. Der er endvidere skiftet tag og vinduer (træ/alu) i 2010.

Der er følgende indretning: entre, spisekøkken med pæne elementer, skøn opholdsstue med udgang til en dejlig udestue med klinkegulv og termotag, soveværelse, 2 dejlige børneværelser og yderligere et værelse med trappe til hems, hvor der er ekstra plads. Villaen byder endvidere på et badeværelse med badekar og bruseniche samt et godt bryggers.

Udenfor er der en skøn opvokset have, hvor der er masser af plads til leg. Derudover er der en overdækket terrasse og en god garage med værksted.

En villa, der virkelig skal opleves, så man ved selvsyn kan se, hvor mange muligheder, villaen byder på.

Ring 8710 4100 for fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.