Vorup Boulevard 10, 8940 Randers SV

Ældre villa med stort værksted og central beliggenhed i Vorup.

Boligen ligger centralt i Vorup på en højtbeliggende grund, så der er udsigt ind over Randers By. Der er skole og daginstitutioner i nærområdet, ligesom der er et pænt udvalg af dagligvarebutikker og specialbutikker. Få minutters gang fra ejendommen er der transportmuligheder til Paderup og Storcentret eller videre til Aarhus i den sydlige retning.

Ejendommen er opført i 1920 og har tjent til været tømrermesterens bolig. Til boligen er der tilknyttet et udhus, der har tjent som snedkerværksted.
Boligen fremstår oprindelig i sin indretning, men der er pålagt nyt tag og udskiftet vinduer omkring år 2000. Der er masser af muligheder for en større renovering, så denne ældre bolig med sit helt særlige udtryk og fine facade, kan blive bragt op til nutiden.

Vi byder velkommen til Vorup Boulevard 10, der er indrettet således: entre, ældre spisekøkken og en hyggelig spisestue. Fra spisestuen er der åben forbindelse til en god stor opholdsstue. Fra stuen er der udgang til den dejlige terrasse med udsigt ind over byen, og med videre adgang til haven. Der er tillige adgang til terrassen fra gangen ved køkkenet. I stueplan er der endvidere toilet.

1. salen er indrettet med et rummeligt soveværelse, et stort værelse, et badeværelse med badekar og et repos.

Haven er primært udlagt i terrasse og græs. Der er endvidere et stort udhus, der giver masser af muligheder for udnyttelse.

Ring til os på 8710 4100 for fremvisning eller for en drøftelse af mulighederne for denne bolig.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.