Tingvej 10, Lindbjerg, 8930 Randers NØ

Drømmen om et familieliv med masser af frisk luft, dyreliv, frugthave og plads til fritidsmekanikeren, kan blive til virkelighed for jeres familie på denne skønne ejendom. Her er der plads til at både børn, voksne og dyr kan have det godt.

Det er nemt for familien at få hverdagen til at fungere; både folkeskole, børnehave, indkøb, sports- og fritidsaktiviteter findes i Harridslev mindre end 5 minutters kørsel herfra, og skolebussen til Mellerup Friskole holder lige udenfor døren. Harridslev er et velfungerende lokalsamfund i en god udvikling, hvor flere nye borgere søger til.


Ejendommen, der er opført i 1937, er løbende vedligeholdt, og samtidig er der stadig mulighed for at opdatere og renovere, så hjemmet kan blive til helt jeres eget.

Der er følgende indretning: entré, stort hyggeligt spisekøkken med masser af skabs- og bordplads, stor lys stue med udsigt til grønne marker og en mindre stue med brændeovn, og med adgang til en skøn udestue. I udestuen får man en dejlig fornemmelse af at være ude i naturen. I stueplan er der endvidere bryggers og gæstetoilet med mosaikstifter og et elegant skabsarrangement..

1. salen er indrettet med et rummeligt repos med god skabsplads, soveværelse med skøn udsigt og to dejlige børneværelser. Der er endvidere badeværelse med badekar og bruseniche.

Til ejendommen hører en stald med rigtig god plads til mindre dyrehold. Hertil kommer en lade, også med masser af plads til aktiviteter, og fra laden kommer man via loftet op til den skønne udsigtsaltan, hvor man kan sidde helt ugeneret og nyde udsigten til områdets natur og dyreliv. Der er endvidere en garage og et værksted.

Udearealerne er yderst velholdte og byder på en dejlig have, frugthave og mindre jordarealer, hvor der er plads til at holde både får og høns. Sammen med det fine drivhus er der gode muligheder for at familien kan dyrke frugt og grønt til eget brug.


Vi glæder os til at byde jer velkommen til Tingvej 10.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.