Skelvangsvej 87, 3. TV., 8920 Randers NV

Denne velholdte og indflytningsklare lejlighed ligger i den anden blok mod Skelvangsvej, så bybussen holder ganske tæt på. På den anden side af vejen er der et lille supermarked, og indenfor kort afstand har du masser af dagligvarebutikker og specialbutikker. Der er nemt til motorvejstilslutningen til E45 ved Randers Nord.
Området omkring blokken er anlagt med græsarealer og borde/bænke, så man har rig mulighed for at nyde udendørslivet, selvom man bor i lejlighed. Arealerne bliver flot vedligehold, så de altid fremstår indbydende.

Lejligheden, der ligger på 3. sal, har en fantastisk lys indfald, netop på grund af placeringen. Der er følgende indretning: entre, køkken fra ca. 2003 med lyse elementer og masser af skabs- og bordplads. Der er endvidere en stor rummelig stue, hvor der sagtens kan være både spisebords-arrangement og sofagruppe. I lejligheden er der endvidere et soveværelse med skabsvæg og et flot originalt badeværelse med badekar og nyt skabs-arrangement og toilet.

Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening, der administreres af professionel administrator.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.