Røllikedalen 12, Dronningborg, 8930 Randers NØ

Denne velindrettede udsigtsvilla ligger i nyere villakvarter i Dronningborg, hvor Røllikedalen er næsten fuldt udbygget. Området ligger højt og fra boligen er der en skøn udsigt mod områdets natur og ind mod byen.~ Via gå- og cykelstier kommer man nemt til både indkøb og idrætsfaciliteter, ligesom der også er skole og daginstitution i nærområdet.

Boligen er opført i 2011 i gode kvalitetsmaterialer og med fokus på nutidens krav til indretning og funktionalitet. Særligt er der lagt vægt på materialer både ude og inde, der mindsker behovet for vedligeholdelse. Det store lyse køkken/alrum er boligens hjerte, og her er der plads både til hyggeligt samvær i hverdagene men også hvis der skal dækkes op når vennerne eller familien kommer på besøg.

Fra køkken/alrummet er der åben forbindelse til den skønne opholdsstue med udsigt, og hvor der også er udgang til den overdækkede terrasse. I denne del af boligens finder man også soveværelset, hvor der er adgang til stort walk-in og lækkert forældrebadeværelse med bruseniche. I den anden del af boligen finder vi området med værelser, hvor der er 3 dejlige værelser og dertil hørende badeværelse med bruseniche. Der er et dejligt bryggers, hvorfra der er direkte udgang til en skøn integreret dobbelt-garage på 58 m2.

Der er gulvvarme overalt i boligen.

Haven er anlagt så den også er nem at passe, dels med græsplæne og dertil kommer et stort fliseareal på over 200 m2.

Velkommen til Røllikedalen 12 i Dronningborg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.