Kong Olafs Vej 11, Helsted, 8920 Randers NV

De flotte og asymmetriske linjer, byder én velkommen til en gennemtænkt kvalitetsvilla i Randers NV.
Fra den lyse og venlige entré med ovenlysvindue og flotte antrasitgrå fliser, træder man ind i en lækker stue med masser af lysindfald fra de store gulv-til-loft vinduer og dobbeltdøre. Herfra er der også udgang til en skøn overdækket terrasse og en nem have med god plads til både fodboldmål, gyngestativer og legehus.
I forlængelse af stuen er der indrettet et tidsløst og åbent køkken-alrum med hvidt inventar og stål greb og -armaturer. Dette er gennemgående i hele huset og skaber derfor et strømlinet og gennemført udtryk i alle rum.
I børneafsnittet er der 2 gode værelser med tilhørende toilet og bad med bruseniche. I forældreafsnittet er der gennemgang via soveværelse og et stort walk-through, til et lækkert badeværelse med bruseniche og badekar. Fra soveværelset er der udgang til den skønne fliseterrasse, hvor morgenkaffen og avisen kan nydes i ro og mag. Det 4. værelse er desuden også indrettet med et stort og rummeligt walk-in closet.
Fra husets bryggers, igen med masse af god opbevarings- og skabsplads, er der udgang til carporten og et stort isoleret skur samt en overdækket cykelparkering.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.