Niels Ebbesens Vej 23, Neder Hornbæk, 8920 Randers NV

Ejendommen ligger i det attraktive Hornbæk i den vestlige del af Randers, tæt på E45, Randers Golfklub, Randers HF og VUC, Vestervangsskolen, Water & Wellness Randers, Arena Randers, og flere handlemuligheder og apotek.
Ejendommen fremstår flot renoveret med blandt andet tag fra 2010, naturgasanlæg fra 2007/2008 og der er løbende udskiftet flere vinduer til vedligeholdelsesfri Hvidbjerg vinduer i træ/alu-
Fra den dejlige lyse entre kommer man ind i en fordelingsgang, der med en smuk trappe fører videre op på første sal og op til tre gode værelser med hyggelige skråvægge og et godt lysindfald. Der er adgang til altan fra det ene værelse og fra de to andre er der hems med ovenlysvinduer. Desuden er der på førstesalen en god repos, der kan benyttes til kontor eller opbevaring.
På stueetagen er der et dejligt stort køkken med flotte detaljer og løsninger, der går op i en højere enhed.
Her skaber de mørk-blanke køkkenlåger mod den hvide flisevæg og det lyse trægulv, dybde og skønne kontraster, hvortil en mørk-malet væg i spisestuen danner en flot rød tråd igennem stueetagen. Ydermere er der to store og lyse stuer i forlængelse af spisestuen, hvor der også er direkte udgang til den dejlige have, tre flisebelagte terrasser og flere hyggelige kroge.
I bunden af haven, under græsplænen gemmer sig en fantastisk opmuret bunker, der kan bruges til timevis af leg for børnene eller til redskab-/hobbyrum for havemennesket, eller måske som rum for fordybelse.
Der er kælder til ejendommen, der kan anvendes til opbevaring, ligesom der er integreret garage.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.