Guldregnvej 2, 8930 Randers NØ

Denne velholdte villa ligger i det dejlige parcelhuskvarter ved Marienborgvej, hvor der er stille og fredeligt, og ikke langt til skønne naturområder og skoven ved Bækkelundsstien. Guldregnvej er en blind villavej, hvor der er et godt naboskab. For enden af vejen ligger Platangårdens Børnehave og Vuggestue, og der er kun kort afstand til flere skoler.

Villaen, der har en særdeles god planløsning, har gennem tiden kun haft 2 ejere, der har vedligeholdt ejendommen. Der er dog også mulighed for, at en ny familie, kan gøre hjemmet til sit eget med større eller mindre moderniseringer.

Der er følgende indretning: vindfang og rummelig entre med fin garderobeplads, hyggeligt spisekøkken med hvide elementer, dejlig lys vinkelstue, hvor der er plads til både spisebords-arrangement og sofagruppen. Der er flot parketgulv i stuen. Fra stuen er der udgang til en skøn sydvestvendt terrasse. Der er endvidere soveværelse med skabsvæg, og et stort værelse, der oprindelig har været opdelt i 2. Der er badeværelse med badekar og et godt og funktionelt bryggers. Villaen opvarmes med fjernvarme.

Til villaen hører en skøn opvokset have, hvor der er masser af plads til leg og der er en fin garage.


Vi glæder os til at byde jer velkommen til Guldregnvej 2.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.