Fjordlyvej 5, Dronningborg, 8930 Randers NØ

Denne klassiske murermestervilla ligger på en meget stille villavej med dejlige grønne arealer som nærmeste nabo til haven. Du er her i gåafstand til de mange indkøbsmuligheder i Dronningborg, og du er kun en kort spadseretur væk fra skøn natur omkring fjorden og en kort køretur fra den dejlige Østrup Skov.

Villaen, der er opført i 1935 er indrettet med stueplan, 1. sal og kælder. Boligarealet er udvidet i 1971 med en dejlig lys havestue og i 1996 er der pålagt nyt tag.

Der er følgende indretning: entre, hyggeligt spisekøkken med brændeovn og plads til masser af gæster omkring spisebordet. I åben forbindelse til køkken/alrummet er der en stor stue og videre adgang til havestuen, som bidrager dejligt til den rummelige fornemmelse man får i huset. 1. salen er indrettet med et toilet, soveværelse med skabsvæg samt et værelse.
Ekstra plads finder vi i kælderen der er indrettet med et stort disponibelt rum med store vinduer, der giver masser af anvendelsesmuligheder for rummet. Der er endvidere badeværelse med badekar og brus, værkstedsrum samt vaskerum.

Udenfor er der en skøn have med dejlige gamle frugttræer og masser af "rum" i haven, blandt andet med bålplads og drivhus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.