Benzonvej 3, Dronningborg, 8930 Randers NØ

I den gamle del af Dronningborg ligger denne charmerende villa, som er skræddersyet til den store familie.
Indendørs i boligen er der nemlig hele 189 kvadratmeter fordelt over halvandet plan, mens der udenfor venter et aflukket gårdhavemiljø. Enkelte blomsterbuske bidrager her til et dejligt udendørsliv sammen med en nem plæne og masser af solkroge på flisebelægningen. Benzonvej er en rolig sidegade til Udbyhøjvej, som både fører ind til centrum, og gør det let at komme ud af byen. Beliggenheden er dermed i top for pendlere samtidig med, at enhver børnefamilie har alle hverdagens bekvemmeligheder lige ved hånden. Eksempelvis er der kun 450 meter til Rismølleskolen og Børnehuset Rismøllen, mens der blot er halvt så langt til supermarkederne Rema1000 og Netto. Endvidere er der kort cykelafstand til Bækkestien og Tøjhushaven - et grønt åndehul fyldt med historie.
Villaen, der på papiret er registreret som et rækkehus, har tidligere været to lejligheder. Da sælger i 2008 overtog huset, blev boligerne succesfuldt lavet til ét stort familiehus. Selvom hjemmet er delvist renoveret, har I stadig gode muligheder for at sætte eget fingeraftryk på boligindretningen. Enkelte steder trænger boligen nemlig til et par kærlige gør-det-selv-hænder. Huset er praktisk opdelt efter behovet om samvær og privatliv, da hele første sal er dedikeret til en soveafdeling. Her er der et lyst toilet, en møblérbar repos og fire gode værelser. Det ene værelse er ekstrastort og kan nemt opdeles i to værelser, hvis storken melder sin ankomst.
Kvalitetstiden med hinanden kommer til at foregå i dejlige rammer i stueplan. En brændeovn spreder både varme og stemning i den rummelig opholdsstue, mens en detaljerig stuk i spisestuen fremhæver husets charme. Ovenikøbet ligger spisestuen i et åbent rumforløb med et stort køkken, som har over- og underskabe i lyse nuancer. Et pænt badeværelse afrunder planløsningen sammen med en entré, et bryggers og et disponibelt rum.
Kontakt os i dag for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.