Gravene 5, 8981 Spentrup

Her i udkanten af den hyggelige, gamle landsby Spentrup finder I denne charmerende, ældre ejendom - som ærligt talt trænger til en kærlig hånd. Til gengæld tilbyder den mange spændende muligheder, hvis I går med fantasien og foretagsomheden til at skabe en moderne bolig med et historisk præg.
Der er nemlig flere stemningsfulde, velbevarede detaljer i det gamle hus. I kan selvfølgelig også vælge at starte helt forfra og bygge jeres egen drømmebolig fra bunden. Under alle omstændigheder får I glæde af en afsidesliggende adresse, hvor der samtidig er kort afstand til både skole, daginstitution og indkøbsmuligheder - og ikke mindst til de mange gode idrætsfaciliteter omkring Spentrup Hallerne. På fem minutter kan I spadsere ned til gadekærret, landsbykirken og de historiske, stråtækte ejendomme i den lille by. Og samtidig tager det bare cirka tyve minutter i bil til både Randers og Hobro - og tre kvarter til Aarhus.
Der er tale om en murstensvilla fra 1861, som byder på 133 boligkvadratmeter i et enkelt plan med en hyggelig udestue på yderligere 14 kvadratmeter. Dertil kommer både garage, carport og udhus, som til sammen tæller over 100 kvadratmeter og blandt andet rummer et stort værksted. I får glæde af en hyggelig bondehusstemning i boligen, som har synlige loftsbjælker, fine sprossevinduer og blotlagte murstensvægge. Her finder I tre værelser, der alle ligger fredeligt afsondret fra hinanden, og derudover både en lys, sydvendt stue og et romantisk spisekøkken med kig til en hyggelig lækrog i haven, hvor der let kan anlægges en idyllisk, lille gårdhave.
I finder også en gammel glaspavillon i haven, som desuden byder på en åben græsplæne og en stor indkørsel med plads til flere biler. Der er med andre ord fine betingelser for at drive liberalt erhverv på adressen.
Lyder det som noget for jer? Så ring, og lad os arrangere en fremvisning på Gravene 5!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.