Bækkevej 39, Harridslev, 8930 Randers NØ

På en tilbagetrukket grund i den lille by Harridslev ligger denne moderne kvalitetsvilla, der med sin funktionelle indretning passer perfekt til familien med børn.
Huset byder blandt andet på fire dejlige værelser og et åbent opholdsmiljø, og på solrige terrasser i en velanlagt have er der plads til at nyde udelivet. Huset ligger for enden af en lukket vej og relativt højt i terrænet, så man - især fra haven - får frit udsyn over området helt ind mod Randers by.
Harridslev er en velfungerende by med skole, børnepasning, idrætshal og en Dagli'Brugs. Faktisk ligger skolen så tæt på, at børnene næsten kan vente med at gå i skole, til klokken ringer ind. Byen er tilmed omkranset af åbne marker, ligesom der er kort afstand til fjorden. Køreturen til Randers tager i øvrigt blot fem minutter.
Huset blev opført i 2006 med øje for komfort og funktionalitet. Der er brugt gode kvalitetsmaterialer hele vejen rundt, og inden døre er atmosfære lys og rar. Mest iøjnefaldende er husets opholdsområde, der består af et rigtig godt køkken-alrum i åben forbindelse med en rummelig opholdsstue. Det U-formede køkken er udformet med karnap, og i hele opholdsområdet sørger store vinduespartier for skønt lysindfald, ligesom der er direkte udgang til to enorme terrassepartier, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. Bliver solen for skarp, kan to markiser på 3x5 meter endda rulles ud.
Det største værelse har eget badeværelse og er velegnet til forældreafsnit, mens to af de tre øvrige værelser udgør en børneafdeling med endnu et badeværelse. Dertil kommer det fjerde værelse ved siden af forældreafsnittet samt et praktisk indgangsområde med entré, bryggers og vinkøleskab. Der er desuden gulvvarme overalt.
Som integreret del af huset følger en dobbelt carport, der sammen med et stort ankomstareal og et skur på 16 m2 ligger på husets forside.
Velkommen til Bækkevej 39 i hyggelige Harridslev!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.