Havrevej 17, Mejlby, 8981 Spentrup

Denne 156 kvadratmeter store villa i Mejlby fremtræder med nyere eternittag fra 2015 og delvis nyere zinktagrender samt flotte mahognivinduer. Udover de mange familievenlige kvadratmeter så er der også en stor garage med tilhørende værksted på 58 kvadratmeter.
Der er brændeovn i værkstedet samt kraftstik, hvilket giver jer en alletiders ramme om gør-det-selv-projekterne.
Havrevej er en fredelig villavej med masser af aktive børnefamilier. Mejlby ligger fire kilometer nordvest for Harridslev og fem kilometer sydøst for Spentrup. Der går skolebus til Korshøjskolen, og i Harridslev er der også daginstitution, sportshal og Dagli’ Brugsen. De større indkøb kan klares i Randers centrum, som blot ligger otte kilometer fra adressen. Haven er dejlig stor og ugeneret. Sommerens mange familiemiddage kan indtages på den store og delvist overdækkede træterrasse, mens græsplænen er som skabt til leg og spil. På grunden er der også redskabskur, og forhaven er særdeles præsentabel med et væld af blomster og grønne planter.
Inde i villaen er der lyst og masser af luft. Indretningen er gennemtænkt med store, åbne opholdsrum, som sætter familiesamværet i scene, ligesom tre store værelser giver plads til privatlivet. Vi begynder rundvisningen i det store, praktiske køkken-alrum med fransk dør ind til en lys og indretningsvenlig stue. Køkkenet egner sig perfekt til fællesmadlavning, og det er tilmed indrettet med masser af skabsplads. Alrummet og stuen bliver naturlige omdrejningspunkter i hverdagen, både når der skal spises og hygges foran tv’ et. I stuen er der desuden brændeovn og udgang til den overdækkede terrasse. Det ene af de tre værelser har også direkte udgang til terrassen. Alle værelserne er desuden forsynet med indbyggede skabe. Herudover rummer villaen et stort badeværelse med dobbeltvaske og opmuret bruseniche. Endelig er der et bryggers med vaskefaciliteter og egen indgang samt en møblérbar entré med endnu en fransk dør.
Dette er kort sagt en charmerende og velindrettet villa med god plads til hele familien. Hertil kommer en stor, aflukket have samt en skøn beliggenhed tæt på alle hverdagens bekvemmeligheder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.