Nordgade 18, 8920 Randers NV

Vi byder velkommen til denne smukke og stemningsfyldte villa, der ligger på en af byens mest attraktive adresser.

Indenfor ganske få minutter befinder man sig i den smukke Vestparken, og i nærområdet er man tæt på både indkøb, transportmuligheder, daginstitution og flere skoler, ligesom man på ca. 10 minutter kommer til Randers Midtby.
Området omkring Nordgade er et ældre beboelseskvarter med smukke boliger, og hvor denne villa fremstår helt indflytningsklart med blandt andet nyt tag fra 2016 og nyetableret gæstetoilet fra 2015 i stueetagen.

Når man træder ind af hoveddøren, bliver man mødt af en lys entré med flotte karme, fyldningsdøre og en lang skabsvæg med plads til hele familiens sko og overtøj. Herfra føres man videre ind i det hyggelige køkken, der har åben forbindelse til spisestuen og videre til den hyggelige opholdsstue. Store terrassedøre i både stue og spisestue sørger for et skønt lysindfald og samtidig adgang ud til villaens terrasser.
Der er flotte bræddegulve i spisestue og stue.

På 1. sal finder man tre rigtig gode værelser, der trods skråvægge, fremstår rummelige med hvide vægge og ovenlysvinduer. Til det ene værelse er der desuden adgang til en lille altan. Derudover er der på 1. sal et stort og lyst badeværelse med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Denne dejlige villa byder også på et ældre muret udhus samt en kælder til lidt opbevaring.

Villaen byder på mere end man regner med, og det vil være et særdeles attraktivt valg for den lille nye familie, der gerne vil bo centralt, og gerne vil kunne flytte direkte ind.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.