Hadsundvej 122, 8930 Randers NØ

Denne smukke murermestervilla ligger i Østbyen nær Sygehuset og i gåafstand til byen. Der er nem adgang til motorvejsnettet via ringvejene og her er man også tæt på naturen omkring bækkestien og Skovbakken. Der er flere skoler og daginstitutioner i nærområdet, ligesom der er et godt udbud af dagligvarebutikker, så det er også nemt for familien at få hverdagen til at fungere.

Huset har gennemgået en større modernisering og fremstår lys og indflytningsklar samtidig med at stemningen fra den gamle murermestervilla er bevaret.

Der er følgende indretning: hall med smuk trappeopgang til 1. salen, åbent køkken/alrum med bræddegulv og med rigtig god plads til spisebordet. Der er endvidere hyggelig opholdsstue med bræddegulv samt udestue (tidligere overdækket terrasse) med brændeovn. Fra stueetagen er der udgang til den store træterrasse med udsigt mod området og de omkringliggende marker, lækker have med skønne oaser og fra terrassen kan man trække ind i det store væksthus, der også kan anvendes til motionsrum eller kreative aktiviteter. 1. salen er indrettet med 3 værelser samt badeværelse med bruseniche.
Kælderen er istandsat og er indrettet med et flot badeværelse med bruseniche og væghængt toilet, disponibelt rum, stort disponibelt rum med klinkegulv samt et velindrettet bryggers med skabsplads. Fra bryggerset er der udgang til garage.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.